Vejrtrækningstræner uddannelse
Træk vejret på naturlig vis

12 måneders online uddannelse i vejrtrækning,
kropslig forståelse, regulering og undervisning.

Online vejrtrækningstræner uddannelse

120 timer med teori, øvelser, programtræning, praksis og eksamen.

Online vejrtrækningstræneruddannelse Træk vejret på naturlig vis

Denne onlineuddannelse er for dig, der ønsker en grundig og praksisnær uddannelse i vejrtrækningstræning.

Uddannelsen varer 12 måneder og består af 120 timer med teori, øvelser, programtræning, spørgetimer, praksis og eksamen.

Du får en faglig og kropslig forståelse af vejrtrækningen, så du kan arbejde med vejrtrækning som regulering, sansning, kropslig kontakt og undervisning.

Du lærer teori, øvelser, teknikker, kropslige sammenhænge og programopbygning. Du får et velfunderet øvelseskartotek og lærer ikke kun at udføre og instruere øvelserne, men også at forstå, hvad de arbejder med, hvornår de kan anvendes, hvordan de kan tilpasses, og hvordan de kan indgå i et holdforløb eller en workshop.

Du lærer at sammensætte øvelserne med faglig begrundelse, kropslig forståelse og tydelig progression.

Undervejs arbejder du med egen træning, programafleveringer, spørgetimer og afsluttende praksis.

Uddannelsen er bygget op, så du først lærer kroppen, vejrtrækningen og øvelserne at kende. Derefter arbejder du med at sammensætte hold- og workshopprogrammer. Til sidst afholder du selv et holdforløb og en workshop som en del af eksamen.

Tilmelding åbner 29/6

Online vejrtrækningstræneruddannelsen starter 1/10 2026.

Du kan allerede nu skrive dig på ventelisten og få besked, når tilmeldingen åbner.
Skriv til info@longerexhale.com

Der er et begrænset antal early bird-pladser til 17.000 kr. inkl. moms.

Early bird gælder ved tilmelding senest 15/8, så længe der er early bird-pladser tilbage.

Uddannelsens indhold

Uddannelsen består af teori, øvelser, programtræning, spørgetimer, praksis og eksamen.

Du arbejder blandt andet med:

– Kroppens dannelse og sammenhænge
-Interoception og proprioception
-FDPR – find din personlige rytme
-Ansigt, tunge, kæbe og nakke
-Næsen
-Lunger og pleura
-Diafragma og brystkasse
-Bækken, bækkenbund og hofter
-Biokemi – ilt, kuldioxid og nitrogenoxid
-Autonom regulering, nervesystem og vagusnerven
Du lærer at forstå vagusnerven i relation til vejrtrækning, sansning, regulering, arousal, kropslig kontakt og undervisning. Vagusnerven behandles ikke som en isoleret teknik, men som en del af kroppens samlede reguleringssystem.
-Neuroception
-Vejrtrækningsmønstre
-Programplanlægning
-Holdprogrammer og workshopprogrammer
-Et velfunderet øvelseskartotek

Uddannelsen afsluttes med skriftlig udarbejdelse af programmer og praktisk afholdelse af et holdforløb og en workshop.

Programafleveringer

I programfasen afleveres hold- og workshopprogram hver 14. dag.

Afleveringerne er en del af uddannelsens praksistræning og forbereder dig på at kunne planlægge og undervise egne forløb.

Spørgetimer

Der afholdes spørgetimer undervejs i programfasen.

Spørgetimerne sammensættes ud fra deltagernes indsendte spørgsmål og de gennemgående temaer, der viser sig i programafleveringerne.

Spørgsmål sendes senest 10 dage før hver spørgetime.

Eksamen

Eksamen består af:

Holdforløb over 5 uger
Workshop
Skriftligt holdprogram
Skriftligt workshopprogram
Dokumentation for afholdt holdforløb
Dokumentation for afholdt workshop

Holdforløbet og workshoppen er den praktiske del af eksamen.

Adgang til undervisningsmateriale

Du har adgang til undervisningsvideoer, øvelsesvideoer og øvrigt uddannelsesmateriale fra 1/10 til og med 30/9.

Reeksamen

Ved ikke godkendt eksamen tilbydes reeksamen.

Reeksamen består af en ny eller revideret aflevering af de dele, der ikke er godkendt.

Reeksamen koster 1.500 kr.

Ved reeksamen gives midlertidig adgang til det relevante undervisningsmateriale frem til reeksamensdatoen.

Lotte - Longer Exhale

Uddannelsens opbygning
Uddannelsen er opdelt i tre faser.

Fase 1 – Teori, øvelser og teknikker
I de første 6 måneder arbejder du med kroppens sammenhænge, vejrtrækningens funktion og de grundlæggende øvelser.

Du bliver introduceret til blandt andet interoception, proprioception, ansigt, tunge, kæbe, nakke, næse, lunger, pleura, diafragma, brystkasse, bækken, bækkenbund, biokemi, autonom regulering, nervesystem, vagusnerven, neuroception og vejrtrækningsmønstre.

Du arbejder også med stillinger, teknikker og øvelser, som danner grundlag for den videre programtræning.

Fase 2 – Programtræning
I de næste 3 måneder arbejder du med at opbygge hold- og workshopprogrammer.

Du afleverer hold- og workshopprogram hver 14. dag. Afleveringerne bruges som praksistræning, så du lærer at sammensætte, begrunde og justere dine programmer.

Der afholdes spørgetimer, hvor spørgsmål og gennemgående temaer fra programafleveringerne samles op.

Fase 3 – Praksis og eksamen
I de sidste 3 måneder afholder du et holdforløb over 5 uger og en workshop.

Holdforløbet og workshoppen udgør den praktiske del af eksamen.

Du afleverer desuden skriftligt holdprogram, skriftligt workshopprogram og dokumentation for det afholdte holdforløb og den afholdte workshop.

Hvem er uddannelsen for?

Uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder med mennesker eller med dig selv, og som:

– ønsker en dybere forståelse af vejrtrækningen teoretisk og praktisk i form af arbejdet med øvelserne og programmer.
– arbejder med vejrtrækning, krop, bevægelse, smerte, stress eller restitution

Du behøver ikke at være terapeut eller behandler, men du skal være nysgerrig på kroppen og villig til at arbejde med din egen erfaring undervejs.

Lektionsoversigt

2026
1/10 – Lektion 1

Kroppens dannelse – hvad hænger sammen, og hvad skilles ad

15/10 – Lektion 2
FDPR – find din personlige rytme

29/10 – Lektion 3
Ansigt og tunge

12/11 – Lektion 4
Kæbe og nakke

26/11 – Lektion 5
Næsen

10/12 – Lektion 6
Lunger og pleura

31/12 – Lektion 7
Diafragma og brystkasse

2027
14/1 – Lektion 8
Bækken, bækkenbund og hofter

28/1 – Lektion 9
Biokemi – ilt, kuldioxid og nitrogenoxid

11/2 – Lektion 10
Autonom regulering, nervesystem og vagusnerven

25/2 – Lektion 11
Vejrtrækningsmønstre

11/3 – Programplanlægning
Holdprogram, workshopprogram og eksamensrammen.

Alt er optaget og foregår online, du kan gense materialet alt det du vil.

Pris og betaling

Normalpris: 18.000 kr. inkl. moms.

Early bird: 17.000 kr. inkl. moms ved tilmelding senest 15/8, så længe der er early bird-pladser tilbage.

Der er et begrænset antal early bird-pladser.

Ratebetaling

Ønsker du at betale i rater, kan du skrive til info@longerexhale.com.

Ved ratebetaling betales et depositum på 8.000 kr. ved tilmelding.

Herefter betales 4 rater á 2.800 kr.

Raterne forfalder:
1/11 2026
1/1 2027
1/3 2027
1/5 2027

Samlet pris ved ratebetaling: 19.200 kr. inkl. moms.

Forløbsperiode
1/10 2026 – 30/9 2027

Scroll to Top